mandag den 28. august 2017

Sidste dag i Qaqortoq

Hej derhjemme.

Så blev det den sidste dag hos Kathrin og Isak. Den startede tidligt, for Helle og Katrine skulle med og se om der var nogle små boder. Der skulle nemlig komme et stort turist skib ind i havnen, så alle butikkerne åbnede tidligt. Allerede kl 7! Da vi kom derned var der kun 3 boder og de havde ikke noget særlig spændende.

Så gik vi ned til den lille købmand og hentede morgenbrød, og så tilbage for at spise. Efter en lækker morgenmad, gik vi ned til garveriet, for vi var ikke helt færdige med at shoppe!

Herefter gik vi tilbage for at spise lidt frokost, som bestod af resterne fra aftensmaden igår, samt noget rugbrød. Herefter blev der slappet lidt af. Helle og Katrine lavede lige en citronfromage til desseet inden de begav sig ud på tur, mens Arkalo blev hjemme og hyggede sig sammen med Isak. Turen skulle gå rundt om storesø, men vi kom lidt på afveje. Der hvor vores sti delte sig, var den del vi rigtigt skulle gå, under vand

Det betød at vores tur blev en del længere 😁 Men det var bestemt en rigtig flot tur! Men Helle var helt slidt op og Katrine kunne da også godt mærke sine ben!





Heldigvis var maden klar da vi kom tilbage. Kathrin havde nær sendt nogen ud efter os 😜 Hun mente at vi måske var blevet væk!
Til aften havde hun lavet lækker torsk paneret i cornflakes og majsmel! Derudover fik vi også citronsovs med rejer og nye grønlandske kartofler, som Isak havde gravet op! Det skal vi hjem og prøve! Resten af aftenen gik med at pakke, og hygge os med perler (mest Katrine) og de gamle lysbilleder vi havde med, og imens hyggede vi os med citromfromage. Efter Katrine og Helle havde været i bad, mente Kathin dog lige at vi skulle have klippet spidser! Så det fik vi. Man kan roligt sige at vi er blevet godt forkælet mens vi har boet hos dem!



Så var det på hovedet i seng! Vi skulle jo tidligt op næste morgen! Båden sejler kl 8!

Vi ses snart!

De tre grønlandsrejsende

Ingen kommentarer:

Send en kommentar